You are here

Foreningslivet ind i folkeskolen

- Organiseret samarbejde mellem folkeskoler og det lokale foreningsliv.

Ved at organisere foreningsaktiviteter på en ny måde, vil Roskilde Kommune gøre det muligt, at integrere foreningslivet i folkeskolens undervisning.

To skoler er udnævnt til breddeidrætsskoler; Absalons Skole og Hedegårdenes Skole. I årene 2014-2016 deltager ca. 400 elever fra 4.-6. klasse i såkaldte bevægelsespakker. Hvert skoleår indeholder fire bevægelsespakker, hvor eleverne prøver kræfter med en lang række foreningsaktiviteter.

Det er lokale foreninger, som står for at tilrettelægge de enkelte bevægelsespakker. Lærerne deltager som ressourcepersoner i timerne.

Enkelte elever bliver desuden DGI Trænerspirer. De får et forberedende trænerkursus og praktik i en lokal forening, så de kan fungere som hjælpetrænere både på skolen og i foreninger.

Projektet giver eleverne en mere afvekslende skoledag, hvor de møder trænere og ledere fra det lokale foreningsliv, der brænder for deres aktiviteter. Klasserne vil oftere komme ud af klasselokalerne og besøge foreningernes faciliteter.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Nordea Fonden og Roskilde Kommune.

Fakta om projektet

  • Der udvælges to skoler i Roskilde til Idræt for Alle, hvor elever på 4.-6. klassetrin deltager.

  • Hver projektårgang skal i løbet af skoleåret deltage i minimum fire bevægelsespakker, der kan supplere undervisningen.

  • Hver pakke består af et bevægelsesforløb, hvor en idrætsforening fra lokalområdet samarbejder med skolen. Eksempelvis kunne det være den lokale atletikklub der laver et forløb på skolen, som afsluttes med en prøvetræning i klubben.

  • Hver pakke indeholder f.eks. to timers aktiviteter om ugen i fire uger sammen med foreningens trænere. Læreren deltager sammen med eleverne, enten som hjælpeinstruktør eller ressourceperson.

  • Samlet budget for delprojektet: 2.420.000 kr.

Hvilke foreninger deltager

  • Roskilde Tennisklub
  • FDF Roskilde
  • Badminton Roskilde
  • Roskilde Håndbold
  • Himmelev Håndbold
  • Roskilde Pigefodbold
  • Rollespilslauget
  • Roskilde Bordtennis
  • Roskilde Karateklub
  • Roskilde Keglecenter
  • Roar Atletik
  • Roskilde og omegns lystfiskerklub
  • Roskilde Gymnastikforening
  • Roskilde Svømning
  • Røde Stjerne

Senest opdateret

18.03.2016