You are here

Projekt Åben Hal

Vi giver bolden op!! #AlleTidersFritid

Nu er det endeligt muligt for private at benytte de ledige tider i udvalgte haller og sale i Roskilde Kommune.

Du kan mødes med vennerne, til en omgang badminton, floorball, basketball, yoga eller hvad fantasien rækker til.

Det du skal gøre er at hente WannaSport App’en på mobilen eller gå ind på www.wannasport.dk og booke og betale direkte.

 

 

Projektet er et pilotprojekt i en begrænset periode (start fra uge 41). Vi håber og forventer at det efter periodens afslutning vil fortsætte. Samtidig ønsker vi at udvide til flere lokationer i Roskilde.

Læs mere om

  • Projekt Åben Hal

    Formål
    Tankerne bag Projekt Åben Hal er, både at gøre det nemmere at dyrke sport for alle dem, som bor i Roskilde Kommune og at få udnyttet de tider, hvor idrætshaller står ledige rundt om i kommunen.

    Kort om projektet
    I Projekt Åben Hal undersøger vi, hvordan sale og haller i praksis kan bruges i de perioder, hvor de står tomme og ikke bruges af foreninger og skoler. Derudover ønsker vi at udfordre anvendelsen af sale og haller ved at se på alternative åbningstider. Det kan f.eks. være i ubrugte ydertimer, i skoletiden hvor f.eks. salen ikke anvendes, men det kan også være før skolestart, i weekender og ferier. Alt i alt opnå en bedre udnyttelse af faciliteterne. 

    Inspirationen kommer fra Københavns Kommune, der i flere år har haft stor succes med selvorganiseret idræt, hvor borgerne booker haltid og betaler med dankort. Samtidig er der i Roskilde Kommune et politisk ønske om at optimere udnyttelsen af eksisterende faciliteter og anlæg.

Kontakt

Teamet bag Projekt Åben Hal kan kontaktes på følgende mailadresse:

Senest opdateret

11.10.2016